Se alle 2024 Award vinderne her
Guld, sølv og bronze og læs jury'ens motivation for vindercasen:
GRAND PRIX vinder
Škoda Tour de France - Kom tæt på touren
Škoda, Brandhouse & PHD Mediebureau
Škoda's "Kom tæt på Touren" kampagne vinder årets SPOT:ON Activation Grand Prix Award for at være et markant eksempel på strategisk dybde og kreativ forretningsforståelse. Med en solid indsigt i målgruppens passion for cykelsport og fascination af Tour de France har Škoda skabt en aktivering, der ikke blot engagerer, men også skaber direkte værdi for deres brand og forretning. Kampagnen formår at gøre et globalt sponsorat nærværende og relevant i den danske kontekst ved at koble bilen og cyklen i en humoristisk og inspirerende fortælling.
Gennem en 360-graders aktivering på tværs af digitale kanaler, hospitality, events og salgskanaler demonstrerer Škoda, hvordan en strategisk investering kan forvandle et stort sponsorat til en lokal succes, der genererer leads og styrker brandets position i markedet. Denne tilgang har ikke alene skabt en øget brandbevidsthed og sympati i målgruppen, men også håndgribelige resultater, der understreger kampagnens kommercielle styrke. Selvom det fulde resultatbillede endnu ikke er opgjort, viser "Kom tæt på Touren" kampagnen, hvordan en solid investering i indsigt og aktiveringsbudget kan betale sig. Škoda har sat en ny standard for, hvordan sponsorater kan aktiveres på tværs af alle medier og berøringspunkter – og dette gør dem til en værdig Grand Prix Award-vinder, som mange i branchen kan lade sig inspirere af. |
KATEGORI
Bæredygtig
Sammen om Bæredygtighed:
Royal Unibrew & Smukfests Cirkulære Krus
Guld
Royal Unibrew & Smukfest
Vores vinder i kategorien "Bæredygtig" viser, hvad det vil sige at tage ansvar på en stor scene. Smukfest og Royal Unibrew har i fællesskab skabt et forbilledligt projekt, som ikke alene tager sig af miljøet, men også viser vejen for andre. Med det cirkulære krus af 87% genanvendt plast og en imponerende indsamling på 95% sætter de en ny standard for bæredygtighed i eventbranchen. Deres arbejde gør det muligt for andre festivaler og partnere at følge trop ved at tilbyde en løsning, der både reducerer CO₂-aftrykket og skaber en positiv indflydelse på klimaet.
De har ikke kun udviklet en løsning for Smukfest, men en model, som andre kan implementere – og vi glæder os til at følge med i, hvordan denne vision videreudvikles og skaleres. Projektet er både inspirerende og banebrydende, og vi ser frem til flere tal og dokumentation, der kan vise den langsigtede forskel, de gør. Tillykke til SmukFest x Royal Unibrew – I er sande rollemodeller, der leder vejen for en grønnere fremtid i branchen! |
KATEGORI
Sport
Guld
Škoda Tour de France - Kom tæt på touren
Škoda, Brandhouse & PHD Mediebureau
Det har været en vild sportssommer i Danmark og i verden. Store events er løbet over skærmen og der har været mulighed for at se og stifte bekendtskab med mange spændende sportsgrene – og rundtom i stuerne er der undervejs måske blevet tændt en drøm om selv at være en af de store stjerner.
Vinderen af kategorien ’Sport’ har taget drømmene og gjort dem til afsæt for en kampagne der både får fat i sin målgruppe – og som på flotteste vis mestrer den svære udfordring det er, at kombinere en verdensbegivenhed i sporten og et stort internationalt sponsorat til noget der kan omsættes lokalt og give direkte afkast for deres danske forretning. Der er tale om klassik flot aktivering af et sponsorat der er 'givet', og med humor og en sjov kobling mellem bil og cykel er det lykkes at få et internationalt sponsorat til at fungere lokalt så det genererer både leads og salg og værdi for brandet. Sponsoratet bliver ’driver’ på en 360 graders løsning på alle kanaler - både digitale kanaler, hospitality og helt ud til salg. Det er rigtig godt håndværk – som bygger brandet og giver sympati i alle led, samtidig med at det tager sine medier seriøst. Alt i alt en virkelig flot case, som man godt gad selv have lavet. |
KATEGORI
Innovation & Eksekvering
Guld
Odense Håndbold for #TimeoutForPiger
Odense Håndbold, Girl Talk (frivillige rådgivere) & The Unicorn
Vi har valgt at tildele prisen i kategorien Innovation og Eksekvering til Odense Håndbold for deres banebrydende initiativ #TimeoutForPiger.
Odense Håndbold har ikke kun udmærket sig som en sportsklub, men også som en stærk aktør i kampen mod perfekthedskulturen og mistrivsel blandt unge piger. I tæt samarbejde med GirlTalk har de skabt bevægelsen #TimeoutForPiger, der sætter handling bag ordene med oplæg på skoler, aktiviteter for unge og massiv mediedækning. Denne indsats har ikke blot skabt opmærksomhed om et vigtigt samfundsproblem, men også gjort Odense Håndbold til en endnu stærkere partner for både nationale og internationale virksomheder, der ønsker at tage del i sociale forandringer. Mediedækningen har været enorm – fra forsider i landsdækkende aviser til indslag på TV2 – og har nået over 2 millioner danskere, hvilket understreger, hvordan denne kampagne har bragt både sociale og kommercielle resultater i mål. Det er både nytænkende og stærkt eksekveret – og derfor den helt rigtige vinder af kategorien Innovation og Eksekvering. Stort tillykke til Odense Håndbold og #TimeoutForPiger. |
KATEGORI
Live & event
Guld
La Roche-Posay - ANTHELIOS – Everyday is a sunscreen day
La Roche-Posay / Anthelios Solcreme & We Are Hero
La Roche-Posays kampagne imponerer med sin klare indsigt og idérigdom, som er eksekveret på en måde, der ikke kun skaber opmærksomhed omkring brandet, men også adresserer en reel sundhedsproblematik i Danmark. Med brug af innovative elementer som UV-tatoveringer og UV-kamera formår La Roche-Posay at engagere festivalgæster på en unik og meningsfuld måde, der går langt ud over traditionel sampling. Denne aktivering formår at levere en både relevant og mindeværdig oplevelse, der fremhæver brandets kernebudskab om solbeskyttelse og appellerer direkte til målgruppen i øjenhøjde.
Kampagnen er et stærkt eksempel på, hvordan en dyb indsigt i målgruppens adfærd og behov kan omsættes til en engagerende og kreativ aktivering. Selvom der mangler mere præcise resultater og evaluering, skiller denne kampagne sig ud ved at bruge den indsamlede indsigt til at skabe et varigt indtryk hos deltagerne. La Roche-Posay demonstrerer med denne aktivering, hvordan brandet kan forankres i forbrugernes bevidsthed gennem oplevelser, der har en samfundsrelevant dimension. Dette gør den til en værdig vinder af 1. pladsen. |